Teatret i det antikke Grækenland

Sådan startede det hele

The theater of Ancient GreeceOrdet ”teater” betegnede oprindeligt tilskuerpladserne i det antikke teater. Senere kom det til at betegne selve teaterbygningen, og sidenhen selve kunstarten altså at opføre teaterstykker. De fleste er sikkert bekendte med amfiteatret, og det er faktisk den allerældste form for teater. I det antikke Grækenland var amfiscenen rund og placeret i en naturlig hulning i landskabet, og tilskuerpladserne var indrettet som en form for trapper, hvilket gav et godt udsyn. Samtidig var akustikken fremragende, så alle kunne få det hele med. Skuespillerne bar masker, og derfor kunne den samme person uden problemer spille flere roller. Der var også altid et kor til stede, der både kommenterede og deltog i handlingen. Tragedien, komedien og satyrspil var de oprindelige genrer. Komedien var satirisk og løssluppen, mens tragedien gav publikum en form for sjælelig renselse. De tre største tragediedigtere i det antikke Grækenland var Euripides, Aischylos og Sofokles, og deres værker bliver stadig studeret og beundret den dag i dag.

Det romerske teater

Det græske teater blev opført af amatørskuespillere, men med det romerske teater kom professionalismen til. Teatrene var en fast bestanddel af de romerske byplaner, og de var overdådigt udsmykket. Det romerske teater fortsatte i høj grad de græske traditioner, og komedieforfatterne Plautus og Terents var inspireret af de traditionelle græske teaterstykker. Mimeteatret, der er kropsligt ekspressivt og meget mere showagtigt end det oprindelige teater, blev særdeles populært i den romerske teatertradition. I mimeteatret bar skuespillerne ikke masker, og her måtte kvinder ligeledes deltage. På trods af mimeteatrets store popularitet havde skuespillerne kun en ringe status, og mimeteatret mødte fjendtlighed fra kirken på grund af dets parodier på kristne ritualer.

Kristendommen gav tomme teatre

Da kristendommen for alvor begyndte at gøre sit indtog, blev det i forvejen æreløse skuespillerfag betragtet som djævelsk, og de overdådige romerske teatre stod tomme. I Middelalderen blev religion og kristendom en vigtig del af teatret med stærke symboler på himmel og helvede.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *